Hvordan EKO-garnet fremstilles

Hvordan EKO-garnet fremstilles

I december 2022 besøgte vi fabrikken, der producerer EKO-garnet (som vi sælger her i vores webshop). Vi lærte meget og vil gerne dele mere om den proces med jer, så herunder kan du læse flere fakta om, hvordan fremstillingsprocessen foregår!

Hvordan rester fra tøjfabrikker bliver til garn

Hvis man kigger nøje på EKO-garnet, kan man se, at det er lavet af "små garn" som er strikket sammen med en maskine. Afhængigt af hvilken slags garn det er, bliver strikningen forskellig, men grundmaterialet er altid det samme. Dette garn kommer fra en fabrik i Italien, som indsamler rester fra tøjproduktionen over hele verden og omdanner denne store tekstilmængde til garn.

Garnet får sin farve, når massen blandes sammen

Garnet får sin farve allerede, når tekstilmassen blandes, før det bliver til garn. På den måde kræver processen ingen efterfølgende farvning. Råmaterialet er desuden certificeret med OEKO-TEX Standard 100 - certifikat, hvilket betyder, at det er testet og ikke må indeholde kemikalier, der er skadelige for miljøet, mennesker eller dyr.

Rullerne kommer til fabrikken

Garnrullerne, som kommer til fabrikken, vejer ca. 10 kg stykket og er altså de ruller, som derefter væves / strikkes sammen til færdige makramé- og hæklegarn.

Maskinen strikker garnet sammen

Maskinerne, der skaber EKO-garnet, består af små nåle, som ligner hæklenåle, der strikker garnet sammen. Processen og maskinerne ser lidt forskellige ud for forskellige garnsorter. På dette billede fremstilles EKO Medium.

Det færdige garnet

Det færdige garn samles i store ruller, som derefter igen gøres i den rette størrelse. Garnene kommer til os direkte fra fabrikken og distribueres fra vores lager i Bengtsfors.

Har du spørgsmål om garnene? Kontakt os!

Besøg MYO på Instagram eller send en e-mail til hello@makeyourown.se

Instagram: @makeyourown