Fremstilling af MYO: Del 2 "Ingen kan vide alt"

03/05/2022

Det er begyndelsen af maj, og nu er skisæsonen officielt slut her i Åre.

I sidste uge blev vejret pludselig fantastisk, og når det sker, er der kun én ting at gøre: NYDE! Så vi tog på en lang tur rundt om Jämtlandstriangeln, selvfølgelig med lidt garn i rygsækken, så man kunne tage nogle billeder undervejs. Det er utroligt dejligt at sidde i forårssolen og lade fingrene skabe noget.

Ellers føltes sidste måned lang og lidt uklar. Mange ting, og især den overordnede plan for, hvor vi er på vej hen med MYO, er blevet klarere, men samtidig har vi bl.a. kæmpet med tekniske problemer på en af de markedsføringsplatforme, vi bruger (som indtil videre har været den vigtigste for os), hvilket selvfølgelig har påvirket vores salg. Man kan blive så utroligt frustreret, når tingene ikke går fremad som planlagt, især når virksomheden stadig er i opstartsfasen, og hver krone tæller.

Jeg er alligevel utroligt taknemmelig for, at vi har fundet en person, som valgte at investere og har støttet os økonomisk og tror på vores fremtid lige så meget som vi gør. Vi stødte på hinanden her i Åre, helt tilfældigt – og efter et stykke tid føltes det rigtigt for os at fortsætte med at skabe MYO sammen. Men hvordan gik det første gang, vi var ude efter en investering? Det må faktisk fortælles her på bloggen – for foråret 2021 var jeg med i årets sæson af SVT’s program ”Draknästet”.

Hvordan præsenterer man sin virksomhed for investorer?

Det er ret interessant, hvordan folk reagerer forskelligt i situationer, hvor man kastes ud i det ukendte. Optagelserne til Draknästet var i februar 2021, og cirka tre uger før fik jeg et opkald fra produktionsteamet; de havde fået et tip om MYO og spurgte, om jeg ville være med og pitche i programmet. Jeg havde aldrig engang tænkt tanken om at præsentere et halvfærdigt virksomheds-koncept for investorer foran hele Sveriges tv-seere, men da spørgsmålet kom, føltes det som om, jeg virkelig ikke havde noget valg. At gå glip af en sådan mulighed føltes helt utænkeligt. På stedet kom jeg til at sige ja og sendte en kort filmpresentation ind, for et par uger senere at tage til Stockholm – og imens skabe et case for MYO, som skulle være interessant for de investorer, der sad i juryen. 

Jeg havde tidligere været i kontakt med den lokale inkubator (et virksomhedsudviklingsprogram) her i Åre, og selvom MYO endnu ikke officielt var optaget i deres program, fik jeg hjælp fra inkubatorens konsulenter til at sammensætte min pitch. Jeg havde to uger til at forberede alt, altså komme med en fornuftig fremtidsplan og budget, men kun fire produkter, som faktisk var klar til salg. Følelserne, der kom og gik i denne periode, var en blanding af håb, angst, tro, fortvivlelse og alt derimellem. Jeg prøvede at minde mig selv om, at selv hvis det ikke skulle blive til noget, havde jeg alligevel taget chancen. Og det ville jeg aldrig fortryde, selvom ingen af ”dragerne” skulle investere i os lige nu. 

Jeg husker det som i går, da Sofie, nu vores mentor i inkubatoren, kom forbi mit gamle kontor og stillede spørgsmål, der indeholdt termer, jeg aldrig havde hørt om, og tog emner op, som jeg simpelthen ikke havde forstået, man burde have tænkt på allerede ved opstarten. Uanset om man tager investorer ind eller ej, skal man have en forretningsplan og en tydelig vision for sine mål, og selvom den fandtes, havde jeg brug for meget, MEGET mere kød på benene, før case MYO var klar til at blive præsenteret.

Nogle af de spørgsmål, der dukkede op, var; 

1. Hvad er dit dækningsbidrag for produkterne? 
2. Hvad er specifikt / unikt ved MYO i forhold til konkurrenterne, der allerede findes på markedet? 
3. CAC (Customer Acquisition Cost), LTV (Lifetime Value) og RCR (Returning Customer Rate), hvordan ser de ud? 
4. Hvad forventer I at omsætte for om 5 år? Hvilke lande vil I sælge i? Hvor mange ansatte skal I være? 

Hvordan føltes det ikke at kende svarene? Ubehageligt, selvfølgelig. Jeg var ved at besvime. Selv med al den hjælp, jeg fik, føltes det som om, jeg lå bagud med alt, hvad jeg burde have tænkt på, hvilket føltes ret pinligt. Disse ting var selvfølgelig vigtige at kunne forudsige og regne ud for at kunne tegne et realistisk billede af virksomhedens værdi og fremtidige potentiale. 

Da det første chok havde lagt sig, indså jeg dog, at der var meget godt i denne proces. Endelig at få lidt bedre styr på sin virksomhed var absolut nødvendigt for fremtiden, og ligeså at kunne regne disse tal ud. Så det var bare at tage fat. 

Vov at drømme stort – og bak det op med tal 

Selvom jeg nu har gennemgået denne proces, har jeg ikke en detaljeret plan at give, når det kommer til selve pitchet eller hvordan man præcist skal fremlægge sit case, men søger man på emnet, finder man en hel del gode tips. Generelt gælder det om tydeligt at beskrive problemet, som produktet / virksomhedsidéen skal løse, selve løsningen, vise sin passion og derefter med tal kunne vise, at forretningsmodellen kan skaleres op. 

Men ud fra det kan jeg måske alligevel nævne nogle grundlæggende ting, man fra starten bør have i tankerne, når man overvejer at hente ekstern kapital; 

1. På hvilken måde er din idé eller produkt unikt?
2. Hvem er kunden – og på hvilken måde imødekommer du deres behov? 
3. Hvilke styrker og svagheder har I i jeres forretningsmodel (vigtigt at identificere begge)
4. Hvilke faktorer kan påvirke væksten negativt, og hvad kan man gøre for at forhindre disse? 
5. Hvilke skridt er vigtige at tage ”hellere for tidligt end for sent”, dvs. hvordan viser man den potentielle investor, at man faktisk har taget visse skridt for at muliggøre vækst og skalerbarhed i virksomheden?
6. Kan din potentielle investor hjælpe dig med andet end bare kapital? 

For mig var det sværeste at turde tale om tal. Den budgetterede omsætning og afkastet om for eksempel 5 eller 10 år skulle være rimelig, men samtidig ambitiøs, og jeg, som aldrig havde drevet virksomhed eller arbejdet med sådanne prognoser, havde ingen idé om, hvordan den forventede vækst kunne se ud. Det sidste, jeg ville, var at komme til at sige noget, jeg ikke kunne stå inde for eller forklare.

”Hellere for højt end for lavt,” tænkte jeg dog, for disse tal skulle også danne grundlag for virksomhedens værdiansættelse og hvor meget jeg var klar til at sælge af, på et meget tidligt stadie. At sælge en del af virksomheden er altid en afvejning, og lige så vigtigt som at få kapital ind, er det at få den rette person som investor. Så jeg besluttede at holde hovedet koldt og stå ved den værdiansættelse og plan, jeg havde besluttet at præsentere.

”Du er hoppet i den dybe ende af poolen – og har lært at svømme” 

Draknästet gik ikke helt, som jeg havde håbet, og jeg fik ingen investering. Det vigtige er dog ikke, hvad der skete i studiet; det vigtige var, hvad der skete i processen på vej dertil og lige efter. 

På bare få uger lærte jeg, hvad det vil sige at pitche, og hvilke spørgsmål man bør have svar på, noget man normalt måske bruger lidt mere tid på at lære. I mellemtiden fik jeg også, takket være hjælpen fra inkubatoren, kontakt med et par forskellige bureauer, som hjalp med planlægningen, og som jeg samtidig lærte meget af. At mærke deres støtte og engagement, og også deres tro på vores forretningsidé, betød alt – selvom jeg ikke lykkedes med mit første forsøg på at få investering til MYO. 

Og da jeg efter optagelserne var helt udmattet og lidt ked af, at pitchet ikke var gået bedre, sagde Sofie en vigtig ting; ”Men tænk, at du nu er hoppet i den dybe ende af poolen og har lært at svømme. Alle andre pitches vil være nemme i sammenligning med denne!”. Det havde hun selvfølgelig ret i – man lærer som regel mest, når man støder på en tilstrækkelig stor udfordring. 

Der var endnu en person, som viste sit værd under denne proces, og det er Salli. Vi havde endnu ikke engang begyndt at tale om faktisk at eje MYO sammen, men da optagelserne var overstået, indså jeg, hvor meget jeg ville have netop hende med på denne rejse. Udover at være min gode ven og en utroligt dejlig person, så jeg, hvordan vi ville supplere hinanden i at drive en virksomhed sammen. 

Hvordan vi slog os sammen, og hvordan tankerne går nu omkring MYO’s vækst og teamet, der skal opbygge det? Det vil jeg skrive om i næste blog, så hold øje med det! 

Drøm stort! <3 

// Oona, grundlæggeren af MYO Make Your Own